Pressemeddelelser

Billund Museum fejrer Danmarks befrielse

 

den 5. maj. 1945

Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet efter 5 års tysk besættelse. Den var en stor og glædelig begivenhed i dansk historie.

Den 4. maj kl. 18.30, lød det over BBC fra London. At de tyske besættelsestropper i Danmark har overgivet sig. Det betød at Danmark var frit!

Overgivelsen trådte dog først i kraft den følgende morgen klokken 8, men allerede få minutter efter radiomeddelelsen om aftenen den 4. maj vrimlede gaderne med jublende mennesker, der sang og dansede og omfavnede hinanden.

 

De forhadte mørklægningsgardiner blev revet ned, bål blev tændt i gaderne, og der kom levende lys i vinduerne. Den spontante befrielsesfest varede til langt ud på natten.

 

Den 5. maj klokken 8 om morgenen begyndte alle landets kirkeklokker at ringe. I en time ringede de freden ind. Fejringen af befrielsen fortsatte det meste af sommeren med fester, parader og folkemøder. Glæden ville ingen ende tage.

 

Billund Museum fejrer begivenhed og de modige modstandsfolk, der kæmpede mod tyskerne. Hele dagen søndag den. 5. maj, kan alle gæster få rundvisninger og smage den forhadt Rich's kaffe, og krigsmakroner.

 

Besættelsessamlingen på CF-gården, Hedemarken 16, Grindsted, har åbent 5. maj fra kl. 10 til kl.16 og der er gratis adgang for alle.

 

Radio

 

Word_ikon

 


Vi serverer: Mad fra Karolines Køkken

 

Museumsgården Karensminde

Tirsdag den 23. april kl. 18.

 

Spisning og en god historie 

Tirsdag den 23. april inviterer Billund Museum og Karensmindes Venner til en hyggelig aften på Museumsgården Karensminde. "Sidste år havde vi to aftener, hvor vi serverede historisk mad og fortalte om madens kulturhistorie. Det var en stor succes, og det vil vi naturligvis gerne gentage. Det er ikke kun en god idé at forene spisning og fortælling. Det er også en god oplevelse," siger museumsinspektør Gudrun Gormsen.

 

Elna Sørensen har sammen med de andre dygtige kogekoner fra Karensmindes Venner besluttet, at serveringen i år skal tage udgangspunkt i Karolines Køkken. I år er det nemlig 50 år siden, at koen Karoline blev præsenteret i Tivoli i København. Koen Karoline blev verdenskendt godt hjulpet af de danske Karolinepiger, som rejste ud og reklamerede for dansk mejeribrug i hele verden.

 

Dansk madkultur 

Karolines Køkken blev oprettet som et prøvekøkken i 1962 i Århus. Her skulle der udvikles nye, mejeririgtige opskrifter. Og det blev der og bliver der stadig. "Hvem har ikke prøvet at lave mad efter en opskrift i en af de efterhånden mange Karoline kogebøger, som er udsendt til alle husstande i Danmark. Det er fint illustrerede små kogebøger med opskrifter og anvisninger, som er nemme at gå til, og mad, som både er velsmagende og let at lave hjemme i ens eget køkken," siger Elna Sørensen. Samtidig konstaterer hun, at Karolines Køkken hele tiden har formået at holde trit med strømningerne i dansk madkultur. Maden blev mindre fed i 1990'erne, og i dag finder man også opskrifter inspireret af det nye nordiske køkken både i den nye kogebog Alle tiders Karoline fra Karolines Køkken og på Karolines hjemmeside.

 

Spændende 3-rettersmenu 

Karensmindes Venner har studeret Karoline kogebøgerne og udvalgt tre retter: en forret, en hovedret og en dessert. De har også dækket bordene i bedste Karoline stil. Det bliver spændende at se, hvad de har valgt at tilberede, men én ting er sikker: Det er tre velsmagende retter, som kommer på bordet.

 

Museumsinspektør Gudrun Gormsen fortæller i løbet af aftenen historien om Karolines Køkken, Koen Karoline og Karolinepigerne. Det er en historie, som ikke kun handler om vores mad og skiftende tiders kostvaner, men også om dansk landbrug og eksport.

Pris for deltagelse er 150 kr. pr. person. Prisen omfatter fortælling og servering, excl. drikkevarer.

 

Tilmelding er nødvendig og skal ske senest fredag den 19. april til Billund Museum, på tlf.

79 72 74 90.

 

Yderligere oplysninger kan fås hos museumsinspektør Gudrun Gormsen, tlf. 79 72 74 92 eller hos formanden for Karensmindes Venner, Elna Sørensen, tlf. 75 32 23 45.

 

salat2

 

Word_ikon

Påsken på Museumsgården Karensminde

 

Kalenderen siger, at det er forår, og når foråret kommer, begynder en ny sæson på den gamle museumsgård i Morsbøl. Med foråret dukker der nye, små dyreunger op på gården. Kaninerne har fået de sødeste, små unger, og på marken hopper små, bløde lam rundt mellem hinanden. Snart kan man også høre lærken synge.Når forårssolen skinner, er der dejligt på Karensminde.

 

I påsken er museumsgården åben for besøgende

fra lørdag den 23. marts til og med 2. påskedag mandag den 1. april.

Alle dage fra kl. 10 til kl. 16.

Aktiviteter for børn, tirsdag den 26. marts.

 

Børneaktiviteterne den 26. marts står også i forårets tegn.

 

Madløb

Forårskåde børn kan den dag komme ud i naturen på Karensminde og smage på forårsmad. Hvordan smager heksesuppe kogt på grønne urter, og hvad er skiden æg for noget? Hvis brændenælderne er begyndt at spire, kan man smage mad med brændenælder og prøve at mærke, om de brænder på tungen. Naturligvis serveres der mere mad med æg i påskens madløb. Madløbet foregår fra kl. 11 til kl. 14, og der er løbende start. Tilmelding er ikke nødvendig. Man kan bare møde op og være parat til at få nye indtryk.

 

Æg og påskeæg

Æg og påske har hørt sammen til alle tider. Ved forårstide begynder hønsene igen at lægge æg. Derfor spiste man med stor fornøjelse mange æg i påsken. Ofte skulle man have skiden æg påskelørdag. Man forærede farvede og dekorerede æg væk, ligesom kogte æg indgik i mange af de lege, man underholdt sig med i påskedagene. F.eks. at trille æg.

 

På Karensminde er der mulighed for at dekorere æg tirsdag den 26. maj. Her skal der dog ikke arbejdes med kogte æg. Karensmindes Venner har nemlig siden sidste år samlet æg fra gårdens høns og ænder. De har pustet æggene ud og gjort dem grundigt rent. Nu er alle disse tomme æg klar til, at alle kan

være med tl at male og dekorere dem og få et pyntet påskeæg med sig hjem. Det koster 10 kr. pr. æg.

 

Gækkebreve

Vintergækkene står og lyser op i mange haver, og det kan nås endnu – at sende et gækkebrev. Derfor kan man også klippe et gækkebrev på Karensminde tirsdag den 26. marts. Gamle gækkebreve var ofte meget kunstfærdigt klippet. Vi har samlet nogle af de vers, man skrev i de gamle gækkebreve. Det gælder altså kun om at få gang i saksen og fatte pennen. Så er alt klar til at drive gæk med familie og venner.

 

Fuglehuse

Fuglene bygger rede om foråret, og i træværkstedet på Karensminde kan man selv samle en fuglekasse, som man kan tage med hjem og sætte op i haven.

 

Den 26. marts er der også aktiviteter i stuehuset, i dagligstuen og køkkenet. Der arbejdes i smedjen. Endelig kører hestevognen en lille tur op gennem Karensmindes plantage.

 

lam_2

 

Word_ikon

Foredrag: Tørvegravning og tørveindustri omkring Hejnsvig

 

Torsdag den 14. marts kl. 19.30 på Hejnsvig Lokalarkiv

 

Torsdag den 14. marts kommer museumsinspektør Gudrun Gormsen og registrator Carsten Sander Christensen til Hejnsvig Lokalarkiv for at fortælle om tørvegravning og tørveindustri omkring Hejnsvig.

 

Under første og anden verdenskrig og i mellemkrigsårene spillede de jyske moser en stor rolle i Danmarks energiforsyning. Her gravede man millioner af tørv, og der udviklede sig en hel tørveindustri. Fra 1918 til 1928 var tørvefabrikken i Fugdal en del af dette industrieventyr. Hejnsvig Lokalarkiv har mange fine, gamle fotografier fra Fugdal. Med udgangspunkt i disse billeder vil Gudrun Gormsen fortælle historien om Fugdal Mose og om, hvordan arbejdet og dagligdagen formede sig for de mange mennesker, som fik deres virke her i en kort periode i begyndelsen af det 20. århundrede.

 

Kigger man på gamle kort over landskabet omkring Hejnsvig, finder man mange gamle tørvegrave, der er fyldt med vand. Gennem århundreder har moserne nemlig forsynet almindelige husholdninger på landet med brændsel i form af klyner, der var den jyske betegnelse for tørv, der stammede fra en mose. Carsten Sander Christensen fortæller om, hvordan tørvegravning til husbehov fandt sted, og hvilke redskaber man brugte for at få tørven bjerget.

 

De våde, bløde moser var et landskab, som det kunne være farligt at færdes i. Derfor finder man i den ældre folketro mange sagn om moser, ligesom der var megen overtro forbundet med moserne. Carsten Sander Christensen giver derfor også nogle eksempler på overtroen om den farlige mose.

 

Deltagelse er gratis, og alle er velkomne

 

Trvegravning_2

 

 Word_ikon


Flere artikler...