PRESSEMEDDELELSE 2014
Søndag den 4. maj kl. 10-16
Foråret et kommet tidligt i år. På Karensminde er markerne sået til, og nu er det på tide, at køerne kommer ud af den mørke stald og lukkes ud på det grønne græs. Det går lystigt til, når køerne slippes fri. De nyder at løbe og springe rundt uden bindsel og tøjr. Karensminde har en fin besætning af gamle, danske husdyrracer, og kl. 11 søndag formiddag er der mulighed for at se det jyske kvæg, de røde malkekøer og korthornet kvæg komme på græs.
Der er født 19 lam på Karensminde i dette forår, og de løber omkring i fårefennen sammen med deres mødre. De bræger og leger med hinanden, og deres krøllede pels er så fin og blød. De voksne får har i løbet af vinteren fået sig en god, tyk pels, og ulden er så lang, at det er ved at være på tide at klippe fårene. Kl. 12.30 klipper Hans Peter Festersen nogle af fårene på gammeldags vis med saks.
I gamle landbohaver voksede der tidligere æbletræer, hvor der var to eller måske tre forskellige slags æblesorter på ét træ. På den måde kunne man på lidt plads dyrke æbler med forskellig smag og holdbarhed. Karensminde har en frugthave med gamle, danske æblesorter. På forårsdagen viser Ole Marcussen fra Karensmindes Venner, hvordan man kan pode nye, unge skud fra æbletræer på ældre frugttræer i haven. Det er en gammel kunst, som der er voksende interesse for i dag. Demonstration af æblepodningen finder sted kl. 13.30.
Også inden døre er der stor aktivitet på Karensminde på denne forårssøndag. Der skal nemlig vaskes storvask. I den anledning besøger Johanne Rahbek fra Filskov Karensminde. Johanne Rahbek er 99 år gammel og har ikke tal på de mange gange, hun har tændt op i gruekedlen for at vaske tøj. Selv i dag vasker hun alt sit tøj undtagen kogetøjet i hånden. Hun mener nemlig, at de moderne vaskemaskiner slider for meget på tøjet. Johanne Rahbek blev født på en ejendom i Vesterhede og blev siden husholderske på en gård i Lille Brande. I 1942 blev hun gift med gårdens ejer og har altid haft nok at se til med husholdningen. Storvask uden en moderne vaskemaskine var både et stort og hårdt arbejde. Når tøjet var kogt i gruekedlen, skulle det have en tur på vaskebrættet i vaskebaljen, og siden skulle det skylles flere gange for til sidst at vrides i hånden. På Karensminde har Johanne Rahbek sammen med sin datter Anny Kristensen tændt op i gruekedlen og har fundet baljer, skyllekar og vaskebræt frem. Og så kan hun fortælle om, hvordan vaskedagene foregik i hendes barndom og ungdom for næsten 100 år siden.
De gamle, tunge strygejern af jern er også stillet frem i køkkenet på Karensminde. Det kræver opmærksomhed og omhyggelighed at stryge tøj på gammeldags vis. Strygejernet skal varmes op på komfuret, og man skal passe på, det ikke bliver for varmt, for så kan man svide tøjet brunt. I stuerne og værelserne på Karensminde ligger mange fine, hvide og smukt broderede duge og andet linned. De fortæller, at en husmor viste omhu for tøjets behandling efter vask, og at hun var stolt, når hun kunne lægge de fine ting frem til pynt.
Hestevognen kører, og kaffestuen er åben. Karensminde og Karensmindes Venner slår dørene op og inviterer til en både travl og hyggelig forårsdag på den gamle gård i Morsbøl.
PRESSEMEDDELSE 2014
Spise i krise
Servering og fortælling på Museumsgården Karensminde
Tirsdag den 6. maj kl. 18.00
Tirsdag den 6. maj kl. 18 sætter Billund Museum fokus på mad under Besættelsen. For hvad sker der egentligt med fødevaresituationen, når et land er i en alvorlig krise? Hvis Danmark pludseligt er midt i en krig? Sidste gang, vi oplevede det, var under besættelsen, hvor tyskerne stoppede for samhandelen med Storbritannien, som Danmark var dybt afhængig af både i forhold til eksport og import. Pludselig kunne dansk landbrug ikke sælge de enorme mængder af dansk bacon til englænderne og kunne samtidigt ikke importere engelsk kul og koks til at tænde op i ovne og komfurer med i de danske hjem. Regeringen skulle derfor indrette landets økonomi – og ikke mindst fødevareproduktionen – efter tyskernes interesser. Nok kunne tyskerne aftage alle vores landbrugsprodukter, men behovene var ændrede på grund af krigen. Danske produktions-virksomheder kunne heller ikke forvente i samme omfang som tidligere at få hverken kul eller andre råvarer, der var nødvendige for en uændret produktion den anden vej.
Tyskland førte krig og prioriterede først og fremmest egne interesser – ikke mindst den enorme værnemagt og en civilbefolkning, der bogstaveligt talt skulle mættes for ikke at blive træt af krigen og naziregimet. Hitler havde lært lektien fra Første Verdenskrig, hvor befolkningen sultede, hvilket i sidste ende førte til revolution mod magthaverne.
Landbrugslandet Danmark blev hurtigt Nazitysklands spisekammer, hvilket dog medførte rationering og varemangel for danskerne. Rationeringen medførte en del kreativitet hos danskerne. Hvad gør man, hvis man ikke bare kan købe kaffe og sukker og en lang række andre dagligvarer hos købmanden? Hvor kreativ bliver man for at få varm mad på bordet, hvis det er svært at få energi til at tænde for komfuret?
Museumsinspektør Jens-Christian Hansen fortæller om fødevaresituationen under Besættelsen og kommer ind på den danske befolknings kreativitet i de år, hvor landet var besat af en fremmed magt midt under en verdensomspændende krig. Karensmindes Venner laver retter fra besættelsesårene – på gammeldags maner – og publikum får mulighed for at smage mad fra dengang, suppen skulle koges på primus, grøden blev kogt færdig i en høkasse og kaffeerstatning fik bønnerne til at strække lidt længere.
De aftener, hvor Karensmindes Venner laver mad ud fra et særligt tema, og hvor museumsfolk fortæller om baggrunden for den mad, som serveres, plejer at samle mange mennesker. Det er altid godt at nyde velsmagende mad i hyggelige rammer og så oven i købet lytte til en spændende historie. Derfor er tilmelding til arrangementet nødvendig. Det kan ske til museets kontor på tlf. 79727490 eller via mail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
. Tilmeldingsfristen er fredag den 2. maj kl. 12. Prisen for spisning og fortælling er 180 kr. excl. drikkevarer.
Museet sørger for at få rationeringsmærkerne til at række på denne kulinariske aften på Museumsgården Karensminde, og Karensmindes Venner har travlt ved komfur og primus, og mon ikke også høkassen kommer i brug denne aften?
Påske på Museumsgården Karensminde
Aktivitetsdag tirsdag den 15. april
Museumsgården Karensminde er altid et besøg værd, og i påskeferien summer den gamle gård af liv tirsdag den 15. april. Karensmindes Venner har gang i smedien og træværkstedet, og begge steder er der mulighed for at være med. I smedien kan man prøve at bøje det glødende jern over ambolten, og i træværkstedet kan man banke en fuglekasse eller et lille stykke legetøj sammen. I køkkenet er der tændt op i komfuret. I dagligstuen er flittige hænder i gang med håndarbejdet, og på gårdspladsen holder hestevognen klar til at tage museumsgæsterne med på en lille tur rundt i gårdens dejlige omgivelser.
På marken hopper små lam rundt og leger med hinanden. I hønsegården samles små gule kyllinger omkring deres mor, og i stalden tumler en flok livlige, brunplettede smågrise rundt. Det er sjovt at kigge på de små dyreunger og følge, hvordan de skal lære at stå på egne ben. Gårdens dyr - og især de mindste af dem - har derfor fået en særlig plads i påskeaktiviteterne på Karensminde. Karensmindes Venner har arrangeret et løb, som handler om dyrene og deres unger. Det gælder om at finde dem rundt omkring på gården, men det gælder også om at lære noget om dyrene.
Æg hører påsken til. I påsken spiser vi både kogte æg og påskeæg af chokolade. På Karensminde er der også påskeæg. Dog ikke nogen, man kan spise. I løbet af vinteren har Karensmindes Venner haft travlt med at samle hønse-, ande- og gåseæg og gjort dem klar til, at de nu kan dekoreres og bruges som påskepynt. Man kan lave de fineste mønstre på et æg, og selv om udpustede æg er skrøbelige, kan alle være med til at male et påskeæg.
I det tidlige forår er det også en gammel skik at sende et gækkebrev til en, man kender. Kan modtageren af et gækkebrev ikke gætte, hvem der har sendt brevet, siger traditionen, at han skal forære den, der klippede og skrev gækkebrevet, et påskeæg. Det er altså ved at være på høje tid at få lavet et gækkebrev. Derfor er der indrettet et lille papirværksted på Karensminde. Her kan man klippe et gækkebrev. Man kan både få ideer til, hvordan et gækkebrev kan laves, og ideer til, hvad man kan skrive i brevet. Museet har en hel samling af gamle vers og rim, der passer til gækkebreve.
Museumsgården Karensminde er åben alle dage i påskeferien fra lørdag den 12. april til og med mandag den 21. april fra kl. 10 til kl. 16. Det er dog kun tirsdag den 15. april, at der er aktiviteter på gården, ligesom kaffestuen kun er åben om tirsdagen.
Fra stationsby til storkommune – fra foreningsstyre til frivilligforvaltning
Foredrag ved universitetslektor Sidsel Eriksen
Sted: Magion, Tinghusgade 15, 7200 Grindsted
Tid: Onsdag, den 2. april 2014, kl. 19.30
Onsdag den 2. april besøger universitetslektor Sidsel Eriksen igen Grindsted for at følge op på det foredrag, hun holdt i februar måned om folk og foreninger i stationsbyen Grindsted.
I dette foredrag følger Sidsel Eriksen udviklingen i Grindsted fra tiden efter anden verdenskrig og frem til i dag. Hun fortæller, at i forbindelse med kommunernes øgede fokus på frivilliges opgaver i velfærdsstaten henviser man ofte til 'foreningsdanmark' eller til den danske tradition for selvorganisering og gensidig støtte.
I den sammenhæng er hendes bog 'Stationsbyens Samfund' om 'Folk og Foreninger i Grindsted 1880-1940', som det daværende Grindsted Vorbasse Museum udgav i 1996, blevet inddraget som et eksempel på udviklingen og karakteren af 'et foreningsstyret samfund', hvor fraværet af en udviklet offentlig forvaltning betød, at stationsbyens borgere påtog sig at løse en masse samfundsmæssige opgaver på foreningsbasis.
Med udgangspunkt i en debat om 'foreningsstyret' vil Sidsel Eriksen forsøge trække nogle linjer til i dag, hvor begrebet 'frivillig' er blevet et væsentligt og velkomment supplement til kommunens virksomhed. Hun mener, at det her først og fremmest er vigtigt at diskutere, hvorvidt man umiddelbart kan trække en linje bagud til et foreningsstyret samfund, eller om der med det nuværende begreb frivilligforvaltning er tale om et noget helt nyt.
Sidsel Eriksen tager fat i et emne, som er aktuelt, og som spiller en stadig større rolle i det moderne samfund, og det gør det ikke mindre interessant, at hun sætter et historisk perspektiv på, hvad frivillig organisering kan betyde for udviklingen i og af et lokalsamfund. Det er et foredrag, som kan vække til eftertanke, og som også kan give anledning til debat.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Billund Folkeuniversitet og Billund Bibliotekerne og finder sted i Magion i Grindsted.
Prisen er 60 kr. og 50 kr. for pensionister og studerende. Alle er velkomne. Der kan købes kaffe i forbindelse med foredraget.
|
|