Pressemeddelelser

Aktiviteter på Billund Museum

 

Sommerferie

Sommeren igennem har vi besøg af mange forskellige folk på Museumsgården Karensminde. Fælles for dem alle er, at de kan noget særligt som de gerne vil vise frem og dele med os og vores gæster. Derfor kan du onsdag den 17. juli opleve de gamle træhåndværk på museumsgården Karensminde. Alle børn har mulighed for at selv at prøve nogle af de enkleste teknikker og for at samle et fuglehus til haven.

 

Den dag besøger jydepottekonen også museet. Fremstilling af jydepotter er et gammelt vestjysk håndværk, og en pottekone kunne tjene mange penge hjem til gården med sin fingerfærdighed og sit håndværk. Jydepottekonen har ler med til Karensminde, og de børn, som har lyst, kan prøve af arbejde med en klump ler – lave en lille figur eller måske en lille skål, som ligner en af de gamle jydepotter. Du kan også lave en bold af gamle cykelslanger, eller male et bat.

 

Bier og Bobtimister

Søndag d. 21. juli er det biavlerne der er på besøg på den gamle museumsgård. De har en masse spændende ting med, så man kan se og høre hvordan man holder bier. Man kan også hjælpe til med at slynge honning, og lave et lys af bivoks.

Samme dag kan man også se hvordan en møbelpolstrer arbejder, hvordan man restaurerer en gammel hestevogn og hvordan smeden smeder værktøj og andre ting af jern på feltessen. Og så kommer BOBtimisterne også forbi med en masse bobspil så man kan lære det sjove spil, og deltage i en turnering hvis man har mod på det!

 

Begge dage kører hestevognen, kaffestuen er åben og der er aktiviteter i stuehus og smedje.

Men det er ikke kun på Museumsgården Karensminde der sker noget. På Grindsted Museum i borgergade 27, kan man resten af sommeren komme i mini-billedskole, og tilmed få sit værk udstillet på museet og vinde et gavekort til museumsbutikken!

Kunst på museet

 

Kunst på Museet

Indtil fredag d. 30. august kan børn i alle aldre komme forbi museet i borgergade 27 alle hverdage mellem kl. 10 og kl. 13 og blive kunstnere for en dag. Man kan male et flot billede med inspiration fra museets udstilling, eller museumshaven.

 

Billederne udstilles på museet indtil fredag d. 30. august, hvor en jury vil udvælge de tre flotteste malerier. De heldige vindere får et gavekort til museumsbutikken, og deres billede vil blive vist frem på museets hjemmeside.

 

Billederne kan afhentes efter d. 30. august -dog senest d. 30. september- så man kan hænge sit billede op på væggen derhjemme.

Det koster ikke noget at deltage, men hvis de voksne vil se museets udstillinger, skal de betale almindelig entré (30,-).

 

plakat_kunstprojekt

 

Word_ikon

Træ og jydepotter

 

Aktiviteter på Karensminde søndag den 14. juli og onsdag den 17. juli

 

Søndag den 14. juli står i træhåndværkets tegn på Museumsgården Karensminde. Karensmindes Venner har ud over en gruppe af smede, som sommeren igennem arbejder i museets lille smedie, en gruppe mænd, der året igennem arbejder i gårdens lille værksted. I ældre tid var der et huggehus på enhver gård. Her kunne gårdmanden eller hans karl reparere de redskaber, de brugte i markarbejdet, og selv børn kunne snitte en ny tand til en rive. I værkstedet på Karensminde laves der mange former for træarbejde. Mange børn har allerede prøvet at samle et fuglehus. Men der laves f.eks. også æblekasser, som sælges i museumsbutikken.

 

På gårdspladsen har Karensmindes Venner samlet en kreds af andre træhåndværkere. Her kan man f.eks. se, hvordan man kan snitte de fineste ting med en økse. Billedskæreren viser, hvordan man med forskellige jern kan lave udskæringer i træ, f.eks. karvsnit, som er en meget gammel form for dekoration på æsker, skrin og møbler. Drejeren står ved sin drejebænk, hvor han kan udhule ting og lave ting, der er runde i formerne. Endelig kan også en sav bruges til fremstilling af træfigurer i forskellig udformning.

 

Onsdag den 17. juli har børn mulighed for at selv at prøve nogle af de enkleste teknikker og for at samle et fuglehus. Den dag besøger jydepottekonen også museet. Fremstilling af jydepotter er et gammelt vestjysk håndværk, og en pottekone kunne tjene mange penge hjem til gården med sin fingerfærdighed og sit håndværk. En jydepotte drejes ikke som andet lertøj op på en pottemagerdrejeskive. Potten bygges op af en klump ler, og konen former den på et bræt, som hun har liggende i skødet.

 

Jydepottekonen har ler med til Karensminde, og de børn, som har lyst, kan prøve af arbejde med en klump ler – lave en lille figur eller måske en lille skål, som ligner en af de gamle jydepotter.

 

I alle vestjyske gårde var der jydepotter i køkkenet og spisekammeret. Man bruget jydepotterne som gryder og til opbevaring af mad. Da man fik komfurer af jern, gik jydepotterne af brug i madlavningen. Komfurvarmen var for stærk, og jydepotterne gik i stykker. Men heldigvis har det gamle håndværk ikke lidt samme skæbne.

 

Word_ikon

Uld og fibre – fisk og fluer

 

Aktiviteter på Karensminde søndag den 7. juli og onsdag den 10. juli

 

I det gamle landbrug var fåret et vigtigt husdyr. Så vigtigt, at en gammel bonde for godt 100 år siden udtalte, at "jorden giver mig føden og fårene klæderne, og så har jeg snart ikke andre udgifter end til salt, tobak og træsko."

 

Fåreklipning

Fårene blev klippet først på sommeren og igen om efteråret, og så var det fast vinterarbejde for kvinderne på gården at karte og spinde ulden til garn.

Vi klipper får på Karensminde søndag den 7. juli og onsdag den 10. juli. Men inden det sker, har museet haft besøg af fårehyrden og hans dygtige hund. Det er altid en oplevelse at se, hvordan hyrdehunden kan drive en flok får sammen på ingen tid. Når fåret er fanget og har fået benene bundet sammen, er det klar til at få klippet sin tykke uldvams af. Mon fåreklipperen kan få ulden af i ét sammenhængende stykke?

 

Spinding

På gårdspladsen på Karensminde sidder spindepigerne parat til at spinde ulden til garn. Gennem tiderne har man dog brugt mange forskellige fibre til garn. Uld kan kradse. Derfor brugte man hørlærred til skjorter og særke og lagner i sengene. Hørgarn spindes af plantefibre. På Karensminde viser vi søndag den 7. juli, hvordan man også kan spinde garn af brændenælder. I middelalderen var netteldug meget fint og sart lærred vævet af brændenælder.

 

På Karensminde viser vi, hvordan man kan bruge hundehår eller hundeuld til garn. Med den hundeuld, der spindes på Karensminde, får man et meget fint og blødt garn, hvoraf man kan strikke vanter, huer og lign., som varmer rigtigt godt i en kold vinter.

 

Fluebinding

I Fiskersamfund brugte at strikke menneskehår ind i fiskernes vanter for at gøre dem slidstærke. Søndag den 7. juli besøger lystfiskerne Karensminde. De bruger dog ikke vanter. Det kræver nemlig stor fingerfærdighed at binde fluer, som kan sættes på fiskestængerne for at få fiskene til at bide på. Lystfiskerne viser, hvordan man kan binde forskellige former for fluer. Derudover er der hele dagen mulighed for at gå en tur med lystfiskerne ned til Grindsted Å og prøve at fiske i åen under kyndig vejledning.

 

freklip_med_brn

 

Word_ikon

SKT. HANS AFTEN PÅ MUSEUMSGÅRDEN KARENSMINDE

 

Søndag den 23. juni kl. 19.30

Efter mange år med velbesøgte Skt. Hans bål i selve Grindsted, arrangeret af Grindsted Handelsstandsforening, har Handelsstandsforeningen ønsket at række stafetten videre. "Det er en stor tradition, der nu går videre til Museumsgården Karensminde. Derfor er det med stolthed, at Karensmindes Venner og Billund Museum nu kan byde velkommen til Skt. Hans aften ved den gamle museumsgård. Der er sammensat et varieret program, og det bliver en aften, hvor alle traditioner følges", siger museumschef John Rendboe.

 

Alt er gjort klar til en hyggelig aften på Karensminde. "Vi har samlet træ og bygget bål. Heksen er klar til turen til Bloksbjerg. Vi har sørget for underholdning både for børn og voksne. Karensmindes Venner holder grillen og kaffekanden varm. Og selvfølgelig skal vi både lytte til en båltale og synge Midsommervisen i den lyse sommeraften. I Karensmindes Venner håber vi, at vi med Skt. Hans festen på Karensminde kan skabe en ny tradition for fællesskab og samvær her på egnen," siger Elna Sørensen, der er formand for Karensmindes Venner.

 

Museumsgården Karensminde og Billund Museums udstillingsbygning er åben fra kl. 19 til kl. 21, mens selve Skt. Hans festen begynder kl. 19.30.

 

Fra kl. 19.30 og indtil bålet tændes, underholder sangkoret Vokalias ved Stig Møller. Koret synger bl.a. danske sommersange.

 

På legepladsen er der tændt bål, og her kan børnene bage snobrød. Karensmindes Venners kaffestue er åben, og der kan købes kaffe, kage og grillpølser. I laden vises en film fra det historiske Stavnsbåndsoptog i Grindsted, som fandt sted Skt. Hans aften 1988, og som markerede 200 året for Stavnsbåndets ophævelse i Danmark.

 

Kl. 21.00 tændes bålet, og båltalen holdes af Laurits Heick fra Hejnsvig. Laurits Heick er formand for Hejnsvig Lokalarkiv. Han har været aktiv i kommunalpolitik, og deltog aktivt i Stavnsbåndsoptoget for 25 år siden.

 

Efter båltalen synger Stig Møller for på Midsommervisen. Festen slutter, når bålet er brændt ned.

 

Der er gratis adgang til museet og til Skt. Hans festen, og vi håber, at mange vil deltage i en dejlig aften, slutter Elna Sørensen

 

Word_ikon


Flere artikler...