Pandekagedag på Museumsgården Karensminde
Tidspunkt: Tirsdag den 4. marts 2014 kl. 14-17
Billund Museum og Karensmindes Venner inviterer tirsdag den 4. marts til et nyt arrangement på Karensminde, nemlig en pandekagedag. Der er gang i brændekomfuret i det gamle køkken på museumsgården, og kagekonerne i køkken og kaffestue får forhåbentlig travlt. I hvert fald bliver der den tirsdag eftermiddag bagt pandekager af forskellig slags i stor stil, for Karensmindes Venner serverer pandekager. Det vil sige, at ligesom man kan købe kaffe, kan man den dag også købe pandekager.
Anledningen er, at tirsdag den 4. marts i år, er den dag, som man i den gamle folketradition kaldte for Hvide tirsdag. Det er tirsdagen efter fastelavn. I Danmark har den dag ikke spillet nogen særlig rolle i flere hundrede år. Men i de katolske lande er tirsdag efter fastelavn den sidste dag, før fasten begynder. Fasten varede 40 dage fra askeonsdag og indtil påske. I fasten måtte man ikke spise kød. Man ryddede op i spisekammeret inden fasten og bagte mange steder pandekager eller andre fine kager af hvidt mel, æg, mælk og smør. Derfor kom den sidste dag før fasten også til at hedde pandekagedagen. Rundt omkring i verden spiser man stadigvæk pandekager på pandekagedagen.
I dag spiser vi mest tynde, søde pandekager, der er bagt af hvedemel og spises med syltetøj. Men pandekager kan bages af forskellige slags mel, og pandekager kan bages som tykke pandekager og serveres med fyld, der ikke er sødt. De små russiske blinis bages f.eks. af boghvedemel og spises med en af verdens dyreste madvarer, kaviar. Kokkepigen på Nationalmuseet giver en opskrift på fynske bygmelspandekager, som serveres med æbleflæsk. Disse pandekager blev ikke serveret på Hvide tirsdag, men derimod til Kyndelmisse den 2. februar. Da var man halvvejs gennem vinteren og ventede på foråret. Ved at spise bygpandekager udtrykte man håb om at få en god høst af byg.
Karensmindes Venner bager et par forskellige slags pandekager. Måske kommer smagsløgene på en prøve; men mon ikke mange synes, at pandekager altid er godt.
På pandekagen vil der også være fortælling. Vi fortæller eventyret om pandekagen, der hoppede af panden og åd, hvad den mødte på sin vej, og andre historier med pandekager, og der fortælles om fasten og om, hvad man spiste i fasten og i fastelavnstiden.
Tilmelding er ikke nødvendig. Man kan bare møde op på Karensminde. Alle er velkomne.
Folk og foreninger i stationsbyen
Foredrag ved universitetslektor Sidsel Eriksen i anledning af jernbanejubilæet
Sted: Magion, Tinghusgade 15, 7200 Grindsted
Tid: Onsdag den 26. februar 2014 kl. 19.30 i Magion
Grindsted er en af Danmarks nye byer, hvis historie er tæt forbundet med jernbanen. I år er det 100 år siden, at den første jernbane kom til Grindsted. I den anledning vil universitetslektor Sidsel Eriksen onsdag den 26. februar holde et foredrag, der tager udgangspunkt i bogen Stationsbyens Samfund. Folk og foreninger i Grindsted 1880-1940, som udkom i 1996. Foredraget vil søge at vise, hvordan studiet af stationsbyens opståen og udvikling kan kaste lys over en helt central epoke i Danmarkshistorien: udbredelsen af bykulturen til landområderne og de muligheder og konflikter, det medførte.
Grindsted var mellem 1915 og 1920 et jysk Chicago. En nybyggerby, der skød op på bar mark midt på den jyske hede, og i en periode var Grindsted den by i Danmark, som havde den største vækst i folketal og erhvervsudvikling. Sidsel Eriksen er optaget af, hvordan stationsbyens mange sammenbragte mennesker indrettede sig praktisk og socialt. For det fattige hedesogn var slet ikke forberedt på invasionen, så de nye byboere måtte organisere ALT selv på frivillig basis. Foreningslivet blomstrede, og studiet af Grindsted er derfor blevet et helt centralt eksempel på realiseringen at 'et foreningsstyret samfund', hvor kommunen først langsomt overtog ressourcekrævende byfunktioner.
Begyndelsen af 1900-tallet var brydningstid politisk og kulturelt, og det kom tydeligt til udtryk i den måde, hvorpå man sluttede op omkring forskellige foreninger. I Grindsted var der mange forskellige slags foreninger. Borgerforeningen tog sig af stationsbyens overordnede økonomiske og praktiske anliggender og profilering af byen, men byen havde også sin Håndværkerforening og sin Handelsforening. I de selskabelige foreninger og logerne omgikkes de mange tilflyttere hinanden, og i idrætsforeningerne kunne de dyrke gymnastik, fodbold og atletik. Indre Mission stod ofte stærkt i de nye byer på landet, og Indre Mission satte sit præg på Grindsted med udvidelsen af kirken, opførelsen af et stort missionshus og et missionshotel samt med vækkelsesmøder og ungdomsarbejde. Grundtvigianerne samledes til gengæld om privatskolen, i Kirkeligt Samfund, foredragsforening og ungdomsforening. I stationsbyens første år var der skel mellem missionsfolk og grundtvigianere. Egentlig konflikt opstod der omkring alkohol. Grindsted blev landskendt og berygtet for sine intense kampe om spiritusudskænkningen. Var denne kamp også en kamp mod det nye byliv, som stationsbyen tegnede sig for?
Denne aften handler Grindsteds jernbanehistorie altså om mennesker, og om hvordan de
organiserede sig og omgikkes hinanden i årene efter, at banerne kom hertil. Det er en spændende historie.
Foredraget er arrangeret af Billund Museum i samarbejde med Folkeuniversitetet i Billund. Det afholdes i foredragslokalet i Magion. Prisen er 60 kr.
Vinterferie på Museumsgården Karensminde
I vinterferien er Museumsgården Karensminde åben fra lørdag den 8. februar til og med søndag den 16. februar – alle dage fra kl. 10 til kl. 16. Selv om det er vinter og koldt udenfor, er der lunt og godt inden døre i stalden. Her står røde og gråbrogede køer i deres båse og tygger drøv, mens grisene nysgerrigt kigger op over kanten af svinestierne. I en af stierne myldrer det endda med en flok sortplettede smågrise, som er født sidst i januar måned. En lille plettet gris med krølle på halen er ikke til at stå for, og der er et gevaldigt liv i sådan en flok smågrise. Også gederne er livlige og vil gerne have kontakt. Det er altid en god oplevelse at kigge inden for i stalden på Karensminde. Ligeledes er en tur gennem stuehuset en oplevelse, der vækker minder. Duftene i spisekammeret og komfuret i køkkenet fortæller om mormors gode mad, og man kan levende forestille sig, hvordan gårdens folk har siddet samlet omkring bordet i dagligstuen de mørke vinteraftener, og hvor hyggeligt det kunne være i den fine stue med de røde plysmøbler, når der var fremmede på besøg.
Tirsdag den 11. februar og onsdag den 12. februar kommer der rigtigt liv i den gamle museumsgård. Begge dage er der aktiviteter i stuehuset. Der koges og brases i køkkenet, og laves håndarbejde i stuen. I smedjen står smedene bøjet over essen og banker på det glødende jern, og i træværkstedet kan man selv være med til at lave fuglehuse og andre ting i træ. Også i det kreative værksted kan man deltage og arbejde med uld eller lave ting i filt.
Tirsdag har Karensmindes Venner arrangeret et madløb. Madløbet er efterhånden blevet en rigtig god tradition på Karensminde. Her kan man både udfordre sine smagsløg og sin fysik. Turen går nemlig rundt til flere steder på den gamle gård, og alle steder skal der smages på vinterens mad. Urter, kål og gryn, som man brugte det før i tiden. Hans Peter Festersen har hentet det store bryggekar ned fra loftet og brygger øl. Det er forunderligt at man kan lave en god og velsmagende drik af så enkle ingredienser som vand, malt, humle og gær.
Madløbet finder sted fra kl. 11 til kl. 14.
Onsdag står i dyrenes tegn på Karensminde. Fra kl. 11 til kl. 14 inviterer Karensmindes Venner til en opdagelsestur, hvor det gælder om at finde frem til gårdens dyr og høre en fortælling om dem og løse en lille opgave.
Tirsdag og onsdag kører hestevognen, og er det snevejr, kan det måske endda blive til en kanetur. Kaffestuen er også åben både tirsdag og onsdag.
Flere oplysninger kan ses på Billund Museums hjemmeside og Karensmindes Venners hjemmeside. www.Billundmuseum.dk og www.Karensmindes-venner.com
I stalden på Karensminde kan man i vinterferien se en flok små, plettede grise. De er født sidst i januar måned og nyder at løbe rundt og lege og lave sjov med hinanden.
Nørkleaften på Museumsgården Karensminde
Tidspunkt: Mandag den 6. januar 2014 kl. 19.00
Ruth Lauridsen fortæller om at sætte sig nogle mål under og efter en kræftdiagnose
Hvert år ved Hellig Tre Konger og ved Kyndelmisse afholder Billund Museum og Karensmindes Venner en såkaldt nørkleaften på Museumsgården Karensminde. På den første nørkleaften i det nye år er det Ruth Lauridsen fra Eg, som besøger den gamle gård i Morsbøl for at fortælle om at sætte sig mål og holde fast i dem. Det kan til tider være svært. Nogle gange er det omgivelserne som gør, at målet bliver ude af syne, eller kommer meget, meget tæt på, siger hun.
For Ruth Lauridsen blev det en kræftdiagnose, der gjorde, at hun holder fast i nogle af sine mål. Hun ville gøre alt hvad der var muligt, for at komme igennem sygdomsforløbet med en ordentlig kost og holde fast i sine daglige gåture, som giver hende energi.
Gåturene blev kortere og kortere, som sygdomsforløbet skred frem. I en periode blev det kun til en tur ud til havehækken og tilbage igen. Men som Ruth Lauridsen siger, så fik hun sin gåtur hver dag. De dage, hvor det tog lang tid at nå ud til havehækken, var sejren så meget større for hende.
Ruth Lauridsen tog en beslutning om at gå til verdens ende uden brok, dog uden at vide hvor verdens ende lå. Hendes børn tog hende på ordet og fandt stedet som hedder Finesterre der oversat betyder Verdens Ende. Det ligger i Spaniens nordvestlige hjørne for enden af Caminoen. I dag er Ruth Lauridsen i gang med at følger Caminoen, som er en gammel pilgrimsrute. På den måde opfylder hun målet om at gå til Verdens ende uden brok.
Det med brokkeriet skal også tages bogstaveligt, da Ruth Lauridsen mener, livet er for vigtigt til at gå og brokke sig over et eller andet. Gør noget ved det - eller accepter det ikke kan være anderledes og kom så videre.
Tilmelding er nødvendig og kan ske ved henvendelse til Billund Museums kontor på tlf. 79 72 74 90.
|
|