Stenderup-Krogagers tidligste historie

Torsdag d. 7. november kl. 19:30

 

Hvis du nogensinde har undret dig over hvornår der først boede mennesker i Stenderup-Krogager, hvem de mennesker var eller hvordan byen fik sit navn, så har du chancen for at finde ud af det nu. På torsdag d. 7. november kl.19:30 i Teglgaardshallen fortæller arkæolog Maria Wehde lidt om byens tidligste historie.

 

Selvom man ikke tænker over det til hverdag, findes tunsindvis af års historie lige under vores fødder. Vær med, når arkæologen kaster lys over den dunkle fortid, og fortæller om de mennesker der jagede, fiskede, dyrkede jorden og blev lagt til hvile lige her hvor vi bor i dag.

 

Men ikke kun stenøkser, potteskår og gamle gravhøje fortæller en historie; også stednavne kan bidrage med spændende ledetråde, når det kommer til at skulle løse fortidens gåder. Mange indbyggere i byen med det dobbelte navn, kender nok til historien om, hvordan DSB havde en finger med i spillet hvad det angår. Men det er nok ikke alle der ved, at de to bynavne er vigtige spor, når vi skal finde ud af, hvornår byen blev grundlagt.

 

Torsdag d. 7. november kl. 19:30 inviterer Billund Museum og Stenderup-Krogager Lokalhistoriske Arkiv alle interesserede til foredrag om Stenderup-Krogagers tidligste historie. Foredraget foregår i Teglgaardshallen, Teglgaardsvej 1, Stenderup-Krogager. Der er gratis adgang, og tilmelding er ikke nødvendig.

 

Word_ikon

         KM_bokscf_boksGRM_boks