Billund Museum

Påske på Museumsgården Karensminde

Aktivitetsdag tirsdag den 15. april

Museumsgården Karensminde er altid et besøg værd, og i påskeferien summer den gamle gård af liv tirsdag den 15. april. Karensmindes Venner har gang i smedien og træværkstedet, og begge steder er der mulighed for at være med. I smedien kan man prøve at bøje det glødende jern over ambolten, og i træværkstedet kan man banke en fuglekasse eller et lille stykke legetøj sammen. I køkkenet er der tændt op i komfuret. I dagligstuen er flittige hænder i gang med håndarbejdet, og på gårdspladsen holder hestevognen klar til at tage museumsgæsterne med på en lille tur rundt i gårdens dejlige omgivelser.

På marken hopper små lam rundt og leger med hinanden. I hønsegården samles små gule kyllinger omkring deres mor, og i stalden tumler en flok livlige, brunplettede smågrise rundt. Det er sjovt at kigge på de små dyreunger og følge, hvordan de skal lære at stå på egne ben. Gårdens dyr - og især de mindste af dem - har derfor fået en særlig plads i påskeaktiviteterne på Karensminde. Karensmindes Venner har arrangeret et løb, som handler om dyrene og deres unger. Det gælder om at finde dem rundt omkring på gården, men det gælder også om at lære noget om dyrene.

Æg hører påsken til. I påsken spiser vi både kogte æg og påskeæg af chokolade. På Karensminde er der også påskeæg. Dog ikke nogen, man kan spise. I løbet af vinteren har Karensmindes Venner haft travlt med at samle hønse-, ande- og gåseæg og gjort dem klar til, at de nu kan dekoreres og bruges som påskepynt. Man kan lave de fineste mønstre på et æg, og selv om udpustede æg er skrøbelige, kan alle være med til at male et påskeæg.

I det tidlige forår er det også en gammel skik at sende et gækkebrev til en, man kender. Kan modtageren af et gækkebrev ikke gætte, hvem der har sendt brevet, siger traditionen, at han skal forære den, der klippede og skrev gækkebrevet, et påskeæg. Det er altså ved at være på høje tid at få lavet et gækkebrev. Derfor er der indrettet et lille papirværksted på Karensminde. Her kan man klippe et gækkebrev. Man kan både få ideer til, hvordan et gækkebrev kan laves, og ideer til, hvad man kan skrive i brevet. Museet har en hel samling af gamle vers og rim, der passer til gækkebreve.

Museumsgården Karensminde er åben alle dage i påskeferien fra lørdag den 12. april til og med mandag den 21. april fra kl. 10 til kl. 16. Det er dog kun tirsdag den 15. april, at der er aktiviteter på gården, ligesom kaffestuen kun er åben om tirsdagen.

Fra stationsby til storkommune – fra foreningsstyre til frivilligforvaltning

Foredrag ved universitetslektor Sidsel Eriksen

Sted: Magion, Tinghusgade 15, 7200 Grindsted

Tid: Onsdag, den 2. april 2014, kl. 19.30

Onsdag den 2. april besøger universitetslektor Sidsel Eriksen igen Grindsted for at følge op på det foredrag, hun holdt i februar måned om folk og foreninger i stationsbyen Grindsted.

I dette foredrag følger Sidsel Eriksen udviklingen i Grindsted fra tiden efter anden verdenskrig og frem til i dag. Hun fortæller, at i forbindelse med kommunernes øgede fokus på frivilliges opgaver i velfærdsstaten henviser man ofte til 'foreningsdanmark' eller til den danske tradition for selvorganisering og gensidig støtte.

I den sammenhæng er hendes bog 'Stationsbyens Samfund' om 'Folk og Foreninger i Grindsted 1880-1940', som det daværende Grindsted Vorbasse Museum udgav i 1996, blevet inddraget som et eksempel på udviklingen og karakteren af 'et foreningsstyret samfund', hvor fraværet af en udviklet offentlig forvaltning betød, at stationsbyens borgere påtog sig at løse en masse samfundsmæssige opgaver på foreningsbasis.

Med udgangspunkt i en debat om 'foreningsstyret' vil Sidsel Eriksen forsøge trække nogle linjer til i dag, hvor begrebet 'frivillig' er blevet et væsentligt og velkomment supplement til kommunens virksomhed. Hun mener, at det her først og fremmest er vigtigt at diskutere, hvorvidt man umiddelbart kan trække en linje bagud til et foreningsstyret samfund, eller om der med det nuværende begreb frivilligforvaltning er tale om et noget helt nyt.

Sidsel Eriksen tager fat i et emne, som er aktuelt, og som spiller en stadig større rolle i det moderne samfund, og det gør det ikke mindre interessant, at hun sætter et historisk perspektiv på, hvad frivillig organisering kan betyde for udviklingen i og af et lokalsamfund. Det er et foredrag, som kan vække til eftertanke, og som også kan give anledning til debat.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Billund Folkeuniversitet og Billund Bibliotekerne og finder sted i Magion i Grindsted.

Prisen er 60 kr. og 50 kr. for pensionister og studerende. Alle er velkomne. Der kan købes kaffe i forbindelse med foredraget.

Pandekagedag på Museumsgården Karensminde

Tidspunkt: Tirsdag den 4. marts 2014 kl. 14-17

Billund Museum og Karensmindes Venner inviterer tirsdag den 4. marts til et nyt arrangement på Karensminde, nemlig en pandekagedag. Der er gang i brændekomfuret i det gamle køkken på museumsgården, og kagekonerne i køkken og kaffestue får forhåbentlig travlt. I hvert fald bliver der den tirsdag eftermiddag bagt pandekager af forskellig slags i stor stil, for Karensmindes Venner serverer pandekager. Det vil sige, at ligesom man kan købe kaffe, kan man den dag også købe pandekager.

Anledningen er, at tirsdag den 4. marts i år, er den dag, som man i den gamle folketradition kaldte for Hvide tirsdag. Det er tirsdagen efter fastelavn. I Danmark har den dag ikke spillet nogen særlig rolle i flere hundrede år. Men i de katolske lande er tirsdag efter fastelavn den sidste dag, før fasten begynder. Fasten varede 40 dage fra askeonsdag og indtil påske. I fasten måtte man ikke spise kød. Man ryddede op i spisekammeret inden fasten og bagte mange steder pandekager eller andre fine kager af hvidt mel, æg, mælk og smør. Derfor kom den sidste dag før fasten også til at hedde pandekagedagen. Rundt omkring i verden spiser man stadigvæk pandekager på pandekagedagen.

I dag spiser vi mest tynde, søde pandekager, der er bagt af hvedemel og spises med syltetøj. Men pandekager kan bages af forskellige slags mel, og pandekager kan bages som tykke pandekager og serveres med fyld, der ikke er sødt. De små russiske blinis bages f.eks. af boghvedemel og spises med en af verdens dyreste madvarer, kaviar. Kokkepigen på Nationalmuseet giver en opskrift på fynske bygmelspandekager, som serveres med æbleflæsk. Disse pandekager blev ikke serveret på Hvide tirsdag, men derimod til Kyndelmisse den 2. februar. Da var man halvvejs gennem vinteren og ventede på foråret. Ved at spise bygpandekager udtrykte man håb om at få en god høst af byg.

Karensmindes Venner bager et par forskellige slags pandekager. Måske kommer smagsløgene på en prøve; men mon ikke mange synes, at pandekager altid er godt.

På pandekagen vil der også være fortælling. Vi fortæller eventyret om pandekagen, der hoppede af panden og åd, hvad den mødte på sin vej, og andre historier med pandekager, og der fortælles om fasten og om, hvad man spiste i fasten og i fastelavnstiden.

Tilmelding er ikke nødvendig. Man kan bare møde op på Karensminde. Alle er velkomne.

Folk og foreninger i stationsbyen

Foredrag ved universitetslektor Sidsel Eriksen i anledning af jernbanejubilæet

Sted: Magion, Tinghusgade 15, 7200 Grindsted

Tid: Onsdag den 26. februar 2014 kl. 19.30 i Magion

Grindsted er en af Danmarks nye byer, hvis historie er tæt forbundet med jernbanen. I år er det 100 år siden, at den første jernbane kom til Grindsted. I den anledning vil universitetslektor Sidsel Eriksen onsdag den 26. februar holde et foredrag, der tager udgangspunkt i bogen Stationsbyens Samfund. Folk og foreninger i Grindsted 1880-1940, som udkom i 1996. Foredraget vil søge at vise, hvordan studiet af stationsbyens opståen og udvikling kan kaste lys over en helt central epoke i Danmarkshistorien: udbredelsen af bykulturen til landområderne og de muligheder og konflikter, det medførte.

Grindsted var mellem 1915 og 1920 et jysk Chicago. En nybyggerby, der skød op på bar mark midt på den jyske hede, og i en periode var Grindsted den by i Danmark, som havde den største vækst i folketal og erhvervsudvikling. Sidsel Eriksen er optaget af, hvordan stationsbyens mange sammenbragte mennesker indrettede sig praktisk og socialt. For det fattige hedesogn var slet ikke forberedt på invasionen, så de nye byboere måtte organisere ALT selv på frivillig basis. Foreningslivet blomstrede, og studiet af Grindsted er derfor blevet et helt centralt eksempel på realiseringen at 'et foreningsstyret samfund', hvor kommunen først langsomt overtog ressourcekrævende byfunktioner.

Begyndelsen af 1900-tallet var brydningstid politisk og kulturelt, og det kom tydeligt til udtryk i den måde, hvorpå man sluttede op omkring forskellige foreninger. I Grindsted var der mange forskellige slags foreninger. Borgerforeningen tog sig af stationsbyens overordnede økonomiske og praktiske anliggender og profilering af byen, men byen havde også sin Håndværkerforening og sin Handelsforening. I de selskabelige foreninger og logerne omgikkes de mange tilflyttere hinanden, og i idrætsforeningerne kunne de dyrke gymnastik, fodbold og atletik. Indre Mission stod ofte stærkt i de nye byer på landet, og Indre Mission satte sit præg på Grindsted med udvidelsen af kirken, opførelsen af et stort missionshus og et missionshotel samt med vækkelsesmøder og ungdomsarbejde. Grundtvigianerne samledes til gengæld om privatskolen, i Kirkeligt Samfund, foredragsforening og ungdomsforening. I stationsbyens første år var der skel mellem missionsfolk og grundtvigianere. Egentlig konflikt opstod der omkring alkohol. Grindsted blev landskendt og berygtet for sine intense kampe om spiritusudskænkningen. Var denne kamp også en kamp mod det nye byliv, som stationsbyen tegnede sig for?

Denne aften handler Grindsteds jernbanehistorie altså om mennesker, og om hvordan de

organiserede sig og omgikkes hinanden i årene efter, at banerne kom hertil. Det er en spændende historie.

Foredraget er arrangeret af Billund Museum i samarbejde med Folkeuniversitetet i Billund. Det afholdes i foredragslokalet i Magion. Prisen er 60 kr.