Historisk mad på Museumsgården Karensminde 

tirsdag den 17. april kl. 18.

Oldemors mad af vinterens sidste urter

Der er stor interesse for mad fremstillet af lokale råvarer. Det gælder uanset om man taler om det nye, nordiske køkken eller gode, vestjyske produkter som f.eks. lam fra Varde ådal eller ost fra Tistrup Mejeri.

Regional madkultur er blevet et symbol på kvalitet.

På Museumsgården Karensminde følger Karensmindes Venner og Billund Museum denne interesse for kost og historien om, hvor maden kommer fra, op. Museet indfører en ny aktivitet, som forhåbentlig kan udvikle sig til en god tradition. Karensmindes Venner serverer historisk mad, og museet sætter dette måltid ind i en større sammenhæng ved at fortælle om fødevarernes og husholdningens kulturhistorie.

3 retters menu 

Karensmindes Venner har sammensat en tre retters menu, hvor alle retter er fremstillet af råvarer fra urtehaven på gården. Husmødrene på Karensminde har altid forstået at lave god og nærende kost, og en dygtig landhusmor skulle altid forstå at udnytte gårdens og havens produkter fuldt ud.

Den skik har "madmødrene" i Karensmindes Venner fulgt dygtigt op, og tirsdag aften viser de, hvad urtehaven formår her sidst på vinteren. Der er stadig rodfrugter i haven, kål og gulerødder i kælderen, og spisekammeret bugner af krukker og glas med syltede bær og frugter.

Menuen er en hemmelighed. Den afsløres først ved serveringen. Vi kan dog allerede nu slå fast, at ligesom man i det nye, nordiske køkken bruger råvarer utraditionelt for at opnå nye smagsoplevelser, arbejder Karensmindes Venner også med råvarerne, således at de indgår i retter, der er moderniserede i forhold til dem, man serverede i den gamle, traditionelle landhusholdning.

Selvforsyning og vinterforråd

I forbindelse med spisningen fortæller museumsinspektør Gudrun Gormsen om landhusholdningen. Det var en husholdning, som i vid udstrækning byggede på, at gården var selvforsynende med mange produkter – både kød, mælk, æg og grønsager. Der var dog sæsonudsving i forsyningerne, og en dygtig husmor skulle derfor både vide, hvordan hun skulle behandle de forskellige råvarer, så de kunne holde sig, og vide, hvordan hun byggede et forråd op, der kunne sikre gårdens folk mad året rundt.

Der er travlhed i køkkenet på Karensminde. Bordene er dækket op til en hyggelig komsammen. Det bliver spændende at se, hvad der serveres, men én ting er sikker: Det er tre velsmagende retter, der kommer på bordet. Og så meget kan vi røbe: Forretten er suppe. Der indgår kød i hovedretten, og desserten har et strejf af poesi over sig.

Hele aftenen, som omfatter servering og fortælling koster 125 kr. pr. person.

Arrangementet begynder kl. 18.

Tilmelding er nødvendig og skal ske senest fredag den 13. april til Billund Museum på tlf. 79 72 74 90.

Yderligere oplysninger kan fås hos museumsinspektør Gudrun Gormsen, tlf. 79 72 74 92 og hos formanden for Karensmindes Venner, Elna Sørensen, tlf. 75 32 23 45

Årsdagen for den tyske besættelse af Danmark

Billund Museum markerer årsdagen for den tyske besættelse 9. april 1940

Mandag d. 9. april Holder besættelsesudstillingen åbent hus, med gratis adgang, kaffe, og rundvisninger for alle.

Det er i år 72 år siden, at den tyske gesandt i Berlin, meddelte den danske udenrigsminister, at tyske tropper var i færd med at overskride den danske grænse ved Kruså og Tønder.

Det blev starten til 5 års tysk besættelse af Danmark. En del mennesker husker dog endnu den dag i dag, lyden af de tyske flyvemaskiner, der fløj ind over landet om morgenen denne skæbnesvangre 9. april 1940.

Besættelsessamlingen

Billund Museum råder over en enestående samling af genstande fra besættelsestiden - bl.a. fotos af tyske fly over Grindsted om morgenen d. 9. april - der fortæller mange spændende historier om de forskellige aspekter af livet under besættelsen. Samlingen i sig selv har også en helt særlig historie bag sig, da den blev startet af skoleinspektør Erik Brandt-Christensen og siden blev overtaget af museet.

Udstillingen er normalt kun åben efter aftale, men i dagens anledning slår vi dørene op så alle har en mulighed for at komme og se købmandsbutikken, stuen, køkkenet, gestapokontoret og meget mere.

Vi byder på kaffe og gratis rundvisninger i udstillingen, og der er gratis adgang for alle fra klokken 10-16.

Påske på Museumsgården Karensminde

Påskelam 

Påskelam, påskeæg, gækkebreve og brændehugning tirsdag den 3. april 2012 kl. 10-16

Museumsgården Karensminde har slået dørene op til en ny sæson, og påsken står for døren. I stuehuset er forårshovedrengøringen overstået, så alt er pudset og klar til højtiden.

Uden for på marken hopper små lam rundt imellem hinanden. Nogle er et par uger gamle, andre kun et par dage. De bræger og leger og er under nøje opsyn af moderfårene. Der er mange, søde små påskelam på Karensminde i år.

Oplevelser i påsken 

Museumsgården er åben for besøgende fra lørdag den 31. marts til og med 2. påskedag mandag den 9. april, alle dage fra kl. 10 til kl. 16.

Tirsdag den 3. april er der særlige aktiviteter for børn på Karensminde. Det handler om påskeæg og gækkebreve. Karensmindes Venner har hele sidste år samlet æg fra gårdens høns og ænder. Æggene er pustet ud og blevet vasket grundigt. Nu er de tomme æg klar til, at alle kan være med til at dekorere dem og få et pyntet æg med sig hjem. Det koster 10 kr. pr. æg.

Påskeæg

Æg og påske hører sammen og har altid gjort det. Før i tiden lagde hønsene ikke så mange æg om vinteren; men når det blev lysere i det tidlige forår, kom der igen æg i rederne i hønsehuset. Der var altså  mange æg til rådighed i husholdningen lige omkring påske. Derfor spiste man mange æg i påskedagene. Mange steder var det skik, at der stod skidenæg (æg i sennepssovs) på menuen påskelørdag.

Æg var en stor delikatesse, som man spiste med fornøjelse. Påskelørdag gav man også tjenestefolkene æg som en del af deres løn, og man kogte æg og farvede og dekorerede dem for at forære dem væk. Børn og unge i landsbyerne gik rundt og tiggede sig til kogte æg for at bruge dem til forskellige lege og underholdning i påskedagene.

For 100 år siden var et påskeæg altså altid et hønseæg. I dag er det mest industrielt fremstillede æg, gerne af chokolade, som vi forærer hinanden til påske.

Gækkebreve 

Gækkebreve hører også forårstiden til. På Karensminde har vi samlet forskellige vers fra gamle gækkebreve, og der er mulighed for at klippe sit eget gækkebrev og måske få en idé til selv at skrive sit eget lille gækkevers. Traditionen siger, at hvis modtageren af et gækkebrev ikke kan gætte, hvem der har sendt det, skal man forære vedkommende et påskeæg.

Og så kan man jo glæde sig over, at foråret er på vej, således som et af de gamle gækkevers beretter: "Jeg sender dig et gækkevers, der klippet er på kryds og tværs. Det er om forår, sol og sommer, og om de kyllinger små som kommer."

Fuglekasser og brændehugning 

At male æg og klippe gækkebreve er stillesiddende arbejde. I denne påske kan man dog også bruge sine kræfter på Karensminde. Alle kan prøve at svinge øksen over huggeblokken og være med til at kløve brænde. Det er et arbejde, som selv på en kølig forårsdag, kan give en varmen.

I det nyindrettede træværksted sørger Karensmindes Venner for, at man kan fremstille en fuglekasse. Et aktuelt tilbud i denne tid, hvor fuglene er i gang med at bygge rede i haverne.

Arbejdende værksteder 

Efter anstrengelserne kan man slappe af med en kop kaffe i kaffestuen eller på en tur i hestevognen eller slå sig ned i køkkenet eller dagligstuen og se, hvordan der laves skidenæg eller håndarbejde.

De vestjyske tjenestepigers universitet - Hoven Kvindehøjskole

Foredrag på Grindsted Bibliotek, torsdag den 22. marts 2012 kl. 19.30

ved pens. skoleinspektør Niels Aage Thomsen, Tarm

Pens. skoleinspektør Niels Aage Thomsen fra Tarm fortæller et stykke enestående dansk skolehistorie og kvindehistorie i sit foredrag på Grindsted Bibliotek. Han har arbejdet med Hoven Kvindehøjskoles historie, undersøgt skolens elevlister og fulgt nogle af de mange kvinder, der blev uddannet fra skolen.

Hoven Kvindehøjskole

Hoven Kvindehøjskole var ikke en almindelig højskole, men et seminarium. Mellem 1891 og 1926 uddannede skolen omkring 800 unge kvinder til lærerinder, som skulle virke ved de små skoler under den vestjyske skoleordning. Den vestjyske skoleordning havde sin rod i Skoleloven af 1814 og fungerede i den vestlige del af Vejle Amt, den sydlige del af Ringkøbing Amt og den nordlige del af Ribe Amt.

Folk måtte beholde deres børn hjemme, hvis der var behov for deres arbejdskraft i landbruget. Undervisningen på landet var således ofte indskrænket til hver anden dag om sommeren, og de ældste elever gik ofte kun i skole en enkelt dag om ugen. Ligeledes var der fire ugers ferie i kornhøsten og kartoffelferie og pløjeferie om efteråret. Vestjylland var tyndt befolket, og hvor skolevejen blev for lang for de mindre børn, oprettede man såkaldte bi- og omgangsskoler i tilknytning til en sogneskole. Lærerkræfterne i disse småbørnsskoler var ofte uden pædagogisk uddannelse - i bedste fald var der tale om unge mænd og kvinder med en 1-årig pædagogisk uddannelse som vinterskolelærer eller vinterskolelærerinde.

Uddannelse af småbørnslæreinder

Kvindehøjskolen i Hoven blev grundlagt i 1891 af lærer Kristen Kristensen, der kom til Hoven Kirkeskole i 1865 som ung lærer. Han var stærkt påvirket af Christen Kolds skoletanker. For egen regning byggede han i 1873 en højskole i Hoven, og i 1891 omdannede han sin højskole til et lærerindeseminarium, som uddannede småbørnslærerinder til de vestjyske skoler. Måske var han inspireret af, at man i Ringkøbing Amt havde oprettet en 1-årig læreruddannelse i Staby.

Højskolens store betydning for det lokale liv

I den periode, hvor der blev uddannet vinterskolelærerinder, har Kvindehøjskolen haft meget stor betydning for Hoven sogn.

I dag har Hoven et enestående miljø med Kirkeskolen, den gamle højskole og kvindehøjskolen samlet ved Skoletorvet. Med stor lokal opbakning arbejdes der på at bevare dette skolemiljø. Det er tanken, at der med udgangspunkt i den gamle skolebygning fra 1880 etableres et lokalt kulturformidlingscenter. Tanken er, at udstillinger i huset skal dokumentere den vestjyske skoleordning og uddannelsen af vinterlærerinder. Desuden skal udstillinger fortælle om, hvordan et fattigt hedesogn har kunnet udviklet sig til en velfungerende landsby. Kulturspor i landskabet vidner endnu derom: Hedeplantager, vandingsenge, hedebrug og læplantning.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Billund Bibliotekerne og Folkeuniversitetet i Billund.

Sted: Grindsted Bibliotek, 22. marts 2012 kl. 19.30.

Pris: 60 kr. Pensionister og studerende 50 kr.