Kornet er i hus

Aktiviteter på Karensminde tirsdag den 4. august kl. 10-16

Tirsdag den 4. august markeres det på Museumsgården Karensminde, at høsten er kommet i hus. Derfor brygges der øl, og Karensmindes Venner viser, hvordan man tærsker korn med en plejl. Det var et ensformigt arbejde at stå i loen og tærske korn hele vinteren. Men denne sommerdag kan børn prøve at tærske kornet med en kæp, de kan rense det på en kornrensemaskine, grutte korn til mel på håndkværnen og bage brød over bål. Dagen bliver tilmed ekstra sjov og festlig, når Karensmindes Venner inviterer til gamle stærk mands lege som tovtrækning og gummistøvlekast.

I det kreative værksted kan børnene lave en kornugle.

 

Der er som sædvanlig aktivitet i stuehuset, smedjen og træværkstedet. Kaffestuen er åben, og hestevognen kører.

Kl. 11 tager Karensmindes venner interesserede med på en rundtur til gårdens dyr, og kl. 14.30 kan alle, der har lyst, være med til at fodre dyrene på gården.

         KM_bokscf_boksGRM_boks